Konsekvenser af multihus og smallere boulevard
Debat Som det er fremgået i sommerens løb, har kommunen købt UCC med henblik på flytning af blandt andet Kasperskolen, nogle bofællesskaber samt lokale foreningers brug af husets faciliteter.

Det er samtidig fremgået, at arbejdet med indsnævringen af boulevarden igangsættes i foråret 2017.

Vi er principielt positive overfor disse projekter, som begge synes godt begrundende. Dog vil vi være glade for kommunens kommentar til, i hvilket omfang de trafikale konsekvenser for villavejene i Skovlunde Syd er medtaget i beslutningerne?

Der er allerede i dag en del trafik gennem villavejene til blandt andet Rosenlundskolen, og indsnævringen af boulevarden vil, sammen med flytningen af institutioner til UCC, ganske sikkert medføre trafikforøgelse fra de brugere, der kommer fra Ballerup – hvilket må formodes at være de fleste.

Som beboere på hjørnet af Harrestrupvej og Tjørnevænget er vi sandsynligvis det første valg for trafikanterne – Lystoften er spærret og Lundagervej forudsætter et par sving – men vi vil understrege, at hensigten med dette indlæg ikke er, at flytte trafikken længere ”sydpå” i området, men at pege på problematikken for hele området mellem Harrestrupvej og Ejbyvej.

Vi mener, at der forholdsvist enkelt vil kunne etableres ordninger i området, der vil forhindre gennemkørende biltrafik, således at brugere af institutionerne, som ankommer i bil, ledes af Bybjergvej og Ejbyvej.

Vi er helt klare over, at Skovlunde Syd ikke er en ”beskyttet enklave”, heller ikke i trafikmæssig forstand – men kan trafikken rimeligt enkelt ledes af bedre egnede veje, så gør det vel ikke noget?

Har kommunen overvejet dette?


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Konsekvenser af multihus og smallere boulevard”

  1. Karsten Kriegel siger:

    Jeg kan godt forstå, at I er bekymrede med udsigten til indsnævringen af Ballerup Boulevard. Som I selv påpeger, vil indgrebet givetvis betyde, at trafikken ledes andre steder hen og vil medføre sivetrafik igennem boligområderne i Skovlunde.

    Derfor skal man tænke sig om, når man laver disse indgreb på veje, der skal afvikle trafik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *