Asfalt i chaussésten
Debat Tak for dit svar, Helle Tiedemann.

Det er jo fint, at kommunen holder øje med overkørsler med chaussésten. Dog har jeg bemærket, at kommunen ved huller i omtalte overkørsler udbedrer skaderne ved at fylder asfalt i omtalte. Det er ikke pænt. Og slet ikke nogen holdbar løsning.

Uden på nogen måde at være kyndig på området, mener jeg at have hørt, at en grundig behandling af underlaget/stabilgruset er meget vigtigt. Har ligeledes erfaret, at stenene bør lægges i jordfugtigt beton.

Denne reparation er sikkert dyr. Men vel ret vigtig, dersom man vil bibeholde de smukke overkørsler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *