Debutsejr til kvinderne
Fodbold Lørdag startede BSF 3F ligamandskab med en svær udekamp mod Kolding, der sluttede sidste sæson på en fornem 3.plads. Derfor var det også med en vis respekt, at holdet gik ind til denne opgave.

Kampen blev afviklet i højt tempo og trods der blot blev scoret et enkelt mål, var det en chancefyldt kamp med flere store muligheder for især BSF.

Til dagens opgør var der debut til 2 nye spillere i truppen, Sara Jankovska (B.93) og Michelle Madsen (Fortuna Hjørring) og sammen med den øvrige trup leverede de en imponerende indsats, der sidenhen gav en fortjent 1-0 sejr til BSF.

Kampen startede en et lille overtag til hjemmeholdet, men efter 10 minutter var BSF-spillerne godt med og skabte et par gode chancer, dog uden scoring. I det 15 minut sparkede en af dagens bedste, Sofie Svava, bolden fladt ind foran mål og her dukkede Busra Barut frem og bragte BSF sikkert foran.

Anden halvleg startede som første halvleg med et toneangivende hjemmehold, men efter 15 dominerende minutter blev kampens sidste 30 minutter med BSF som toneangivende. De unge og hurtige BSF angribere var dygtige i omstillingsspillet og både stolpeskud og klasseredninger holdt Kolding inde i opgøret. I dommerens 3 minut overtid var der korrekt straffespark til BSF og gæsterne kunne sætte trumf på, men sparket blev blokeret og stadig 1-0.

Set over spil og chancer sluttede opgøret med en sejr på 1-0. Nu skal holdet ud i pokalturneringen onsdag aften, hvor holdet møder Greve IF. På lørdag er der 3F ligabold i Ballerup idrætspark. Her kommer Varde IF på besøg i Gryden klokken 13.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *