Kinesisk efterår på Gammelgaard
Gammelgaard-kinesisk-opera-copy.jpg
Museet Gammelgaard får besøg af den kinesiske operasanger Chen Rui, der vil give en introduktion til den særlige kinesiske Kunqu opera. Foto: PR foto
museum Operasanger Chen Rui giver en introduktion til den særlige kinesiske Kunqu opera på Gammelgaard på søndag.

Der er lagt op til et kinesisk efterår på Gammelgaard, der til september får besøg af den kinesiske samtidskunstner Tong Wang. Men allerede søndag 14. august klokken 14 indleder museet nedtællingen med en introduktion til den helt særlige kinesiske Kunqu opera med besøg af operasanger Chen Rui.

Den kinesiske Kunqu opera går mere end 600 år tilbage og er i Kina kendt som moderen til alle operaer, fordi denne form har haft så stor indflydelse på alle andre kinesiske teaterformer.

Chen Rui har opnået stor international anerkendelse gennem sine mange rejser til store dele af Europa og Asien, og når han gæster Gammelgaard vil han komme direkte fra London, hvor han har optrådt som gæsteunderviser på den internationale teaterbiennale Windows of the World med denne særlige teaterform, der har været listet på verdens kulturarvsliste af UNESCO siden 2001. Chen Rui har ligeledes modtaget et hav af priser og anerkendelser i sit hjemland.

I sin introduktion og demonstration vil Chen Rui komme omkring operaens historie og kulturelle indflydelse, den særlige tone, der eksisterer i Kunqu opera, ordenes betydning og bevægelserne i denne klassiske operaform.

Arrangementet markerer samtidig startskuddet for det kinesiske efterår på Gammelgaard, der vil byde på et væld af kinesiske følgearrangementer fra august til oktober.

Billetter kan købes via Billetto.dk eller telefon: 44 52 58 12. Læs mere på www.gammelgaard.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *