Store Flyvedag på flyvestationen
flyvedag2-copy.jpg
Der vil være masser af flyopvisninger samt udstillinger af fly, militærudstyr og andet sjov, når der for andet år i træk inviteres til Store Flyvedag på den gamle Flyvestation Værløse. Foto: arkivfoto
luftshow På søndag den 14. august holdes der for andet år i træk Store Flyvedag på den gamle Flyvestation Værløse.

Fra klokken 11 kan man lægge vejen forbi pladsen og se en masse forskellige fly helt tæt på. Der er både forskellige svævefly, motorfly, ultralet fly, helikoptere og flotte historiske fly som for eksempel KZ II fra 1946 og Piper Cub L4 fra 1942.

Klokken 13 begynder et stort luftshow med både kunstflyvning og faldskærmsopvisning. Igen i går deltager Lis Arneberg som lige har deltaget i Skrydstrups Airshow med 140.000 gæster. Lis laver et forrygende luftshow, som man ikke troede muligt med et svævefly.

Derudover er deltagerne Dansk Kunstflyverforening og RVator med kunstflyvning.
Hangar 46 er åben og her er udstilling af militært udstyr fra perioden 1950 og frem. Her kan man se kampvogne, pansrede mandskabsvogne, dysekanoner, haubitser, jeeps og Nimbus Motorcykler.

Derudover udstiller Totalforsvarscentret kørertøjer og fly fra flyvestationens velmagtsdage, samtidig vil der være levende værksteder, cafe og Danmarks største modelby, hvor alt er levendegjort med elektronik, kørertøjer, ild, røg og lyd.

Der vil også være liveevents med beredskaberne fra blandt andet Frederiksborg Beredskab, Flyvevåbnet, Københavns Lufthavns Brandvæsen og Københavns Brandvæsen.

På dagen vil der også være salg af mad og drikke samt kaffe og kage.

Se det fulde program på www.storeflyvedag.dk.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *