Hvad forestiller C og V sig?
debat Den 1. oktober træder kontanthjælpsloftet i kraft. Det vil betyde, at 7000 mennesker i Danmark, deres familier og deres livssituation bliver totalt smadret. Det er noget af det mest nedværdigende og umenneskelige, jeg har været vidne til.

Rigtig mange af disse mennesker vil miste deres boliger. Her vil jeg så lige nævne at der selvfølgelig er en del beboere tilbage, som efterfølgende skal betale for restance, lejeledighed og istandsættelser. Det kan meget vel ende med at lejlighederne stiger og derfor bliver endnu mere uopnåelige for vores medborgere, som 1. oktober rammer kontanthjælpsloft eller er udsat for startpakke.

For Ballerup Kommunes vedkommende handler det om 492 borgere og deres børn.

Kære Kåre Harder Olesen og Karsten Kriegel. I er begge meget klare i spyttet, når I siger nej til mindre og billigere boliger. Hvad forestiller I jer egentlig, der skal ske med disse mennesker?
Hvordan i himlens navn tackler vi dog de stakkels borgeres boligproblem?

Med store dyre ejerboliger; næ, det tror jeg næppe. Har vi de små billige boliger (som vi jo ifølge jer ikke skal have bygget) Næ, det tror jeg heller ikke. Hvad er det lige Venstre og Konservative forestiller sig. Kom med et bud de herrer!

1 kommentar om “Hvad forestiller C og V sig?”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Kære Helle !

    Når Du nu taler landspolitisk så husk hvad Din partiformand siger: At det er nedværdigende at fastholde borgerne i et liv på offentlig forsørgelse. ??

    Altså de skal op på mærkerne og ud at finde job.
    Så de kan leve et arbejdsomt aktivt liv som alle vi andre. ??

    Men nu bor vi jo i et socialdemokratisk paradis af en kommune, hvor partiet ikke ved alt det gode de vil gøre for fattige, sultne og syge, efter egne udsagn ved kommunevalget.
    Og intet forhindrer kommunen i at gennemføre og opfylde disse gamle løfter/fraser som mange sukker efter bliver aktiveret.

    Med andre ord, Helle: Er der 492 personer der ikke trives som Du skriver, så host op med flere penge til hjælp til disse borgere.

    Men lad være med at plastre kommunen til med boliger, kun beregnet for borgere på offentlig forsørgelse.
    Det vil der aldrig komme noget godt ud af.
    Nogen skal jo trods alt krasse penge hjem for at få det hele til at køre rundt.

    Ikke. ?????

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *