Almene boliger
debat Vi har over sommeren nu set hvor Venstre og Socialdemokratiet står når det gælder almene boliger i kommunen.

Men for at få det helt på det rene, så stemte Venstre imod en ansøgning til midler til støtte af nye små almene boliger til flygtninge. Da det ikke ligger inden for det budgetforlig der er mellem Venstre og Socialdemokraterne, så har der jo været rig mulighed for, at søge disse midler, da Socialdemokraterne sidder på det absolutte flertal i kommunalbestyrelsen, hvis det var det de ville.

Men i stedet undlader man at ansøge, for så bagefter, at få det til at se ud som om, det er Venstres skyld det ikke blev ansøgt.

At bygge små almene boliger, må vi så forstå at Socialdemokraterne har fået et nyt standpunkt til, i forhold til den aftale der blev lavet for under et år siden, hvor vi besluttede at sammenlægge flere af de små lejligheder for at få flere familievenlige lejemål.

Venstres generelle holdning til almene boliger, er tidligere blevet beskrevet af Kåre Harder Olesen. Vi har ikke noget imod almene boliger, men når kommunens boligmasse består af 56 procent alment mod et landgennemsnit på cirka 19 procent, så er der behov for vi stopper op og tænker os om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *