Der knokles på Kratvej
kratvej_vejarbejde_2.jpg
I sidste uge gik vejarbejdet i gang på Kratvej i Måløv. Frem til 17. oktober må biler og busser derfor finde andre veje rundt om Måløv, mens den nye brostensbelægning, indsnævringsheller med mere bliver etableret på Kratvej. Foto: Flemming Schiller
skolevej I årevis har man diskuteret trafikken ved Måløv Kirke og skolen. Nu er det tid til handling. Vejarbejdet er gået i gang og dermed er Kratvej lukket for biler.

Ballerup Bladet har ofte lagt spalter til debat om trafiksikkerheden – eller mangel på samme – omkring Måløv Kirke og skolen. Kratvej og kirkens parkeringsplads har været ragnarok i morgentimerne, hvor alt for mange biler skulle flette ind og ud mellem hinanden, små cyklister og gående på vej i skole.

Efter borgermødet i februar, hvor forskellige løsninger blev drøftet, vedtog kommunalbestyrelsen i marts den endelige plan for trafiksaneringen af Kratvej. Og i sidste uge gik arbejdet langt om længe i gang.

Arbejdsmænd og store maskiner er rykket ind i Måløv, hvor Kratvej er blevet lukket helt af for biler på stykket mellem Liljevangsvej og Brydegårdsvej.

Billedgalleri: Vejarbejdet i Måløv

Der bliver lavet ny brostensbelægning på Kratvej og der laves indsnævringsheller, der skal fungere som busperroner. Der bliver desuden lavet et fodgængerfelt og et såkaldt toron-toanlæg, ligesom hastighedsbegrænsningen sænkes til 30 km/t.

Vejarbejdet forventes afsluttet i uge 41, så trafikken igen kan glide normalt fra 17. oktober.

Omlægning af busruterne

Den midlertidige lukning af Kratvej påvirker naturligvis også busdriften i Måløv, hvor linjerne 147, 157 og 835 vil være omlagt i perioden.

Servicebus 835 omlægges, så den fra Brydegårdsvej drejer til venstre ad Kratvej – til højre ad Måløv Parkvej og fortsætter ad Måløv Byvej – Måløv Hovedgade frem til Jørgen Andersensvej, hvorefter den igen kører sin normale rute. Undervejs betjener servicebussen de eksisterende stoppesteder, ligesom der vil blive oprettet 2 midlertidige stoppesteder på Måløv Hovedgade, hvoraf det ene ligger tæt ved Jørgen Andersens vej til gavn for brugerne i Måløv bymidte.

Ringlinjerne 147 og 157 betjener ikke Kratvej i perioden.

Linje 147 fortsætter i stedet ad Måløv Parkvej – Måløv Byvej – Måløv Hovedgade og følger herefter sin normal rute igen til Måløv st. og Ballerup st.

Linje 157 fortsætter ad Måløv Hovedgade – Jørgen Andersens vej – Måløv Byvej – Måløv Parkvej, hvorefter den fortsætter sin normale rute fra Måløvgårdsvej mod Ballerup st.

Linjerne benytter de eksisterende stoppesteder undervejs, ligesom der vil blive
oprettet et midlertidigt stoppested for linje 147 på Måløv Hovedgade overfor tankstationen Cirkel K og for linje 157 på Måløv Parkvej ved Måløv Byvej.

Det har desværre ikke været muligt at oprettet midlertidige stoppesteder på Måløv Parkvej ved Kratvejs udmunding på grund af dårlige oversigtsforhold, oplyser Ballerup Kommune på sin hjemmeside.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Der knokles på Kratvej”

  1. Ole Knudsen siger:

    Jeg synes det er rigtig dejligt I sikrer skolevejen på Kratvej. De 30 der kommer, bliver forhåbentligt med forbudstavler C 55 og ikke bare med anbefalet hastighed E 53? Har man overvejet at styre trafikken med vigepligtstavler B18 og B 19? Som det er i dag er der ingen der kan finde ud af hvem der kører først.
    Hilsen Ole Knudsen
    Måløv Køreskole.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *