Borgerne efterspørger lejeboliger
debat Kære Kåre Harder Olesen. Jeg undrer mig meget over din mening om manglende boligstrategi.

Vi har da for det første vores boligpolitik i forbindelse med kommuneplanen og så har vi boligudbygningsplanen, som vi gennemgår og vedtager i økonomiudvalget hvert eneste år i februar måned.

Jeg undrer mig over, at du lader kommunens borgere tro, at det sejler på boligområdet, det gør det bestemt ikke!

Hvad angår fordelingen af boliger hvor I gerne vil have 50/50 – ja, der har du helt ret. Hos Socialdemokratiet ønsker vi ikke at lægge os fast på nogen bestemt fordeling. Vi vil rigtig gerne lytte til vores borgere, som lægger deres hårdt tjente skattekroner i vores kommunekasse.

Hver eneste gang jeg holder et borgermøde om nye lokalplaner og boliger, så bliver der bedt om lejeboliger, boliger til de unge og boliger til de gamle. Jeg hører aldrig ønsker om at eje, med mindre det handler om et nyt parcelhusområde. Vores egne borgeres behov ligger altså mit hjerte nærmest.

Nu er det jo så heller ikke kommunen som bygger boligerne, vi giver bare muligheden for byggeri, hvis der kommer en bygherre, det være sig et alment boligselsskab eller en privat bygherre.

De sidste mange boligbyggerier har faktisk været private, jeg kan nævne: Søndergårds sidste grund, Atlasgrunden med 20 villaer og rækkehuse, 8 parcelhuse på Holdanvej, Politistationen med 10-12 lejligheder, Lindeskolen med 18 rækkehuse.

Vi får opført seniorboliger flere steder i kommunen, heller ikke der har der været ønsker om at eje, så det er almene og andelsboliger der opføres.

Jeg vil bestemt holde fast i, at vi ikke sætter os på en bestemt fordeling af almene/private, men i stedet kigger på de behov, som kommunens borgere udtrykker.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *