I øjeblikket er der hele to ’forlystelsesparker’ under opbygning i kommunen. Og vi får rigtig mange henvendelser her på avisen fra folk, der venter spændt på, hvornår de mon åbner.
Den ene er det store legeland ’Børnenes Eventyrfabrik’ på Telegrafvej 2 i Ballerup. Det bliver et gigantisk indendørs legeland med laserskydning, radiobiler, tema-festlokaler, café og meget andet. Læs mere her: Kæmpe legeland åbner i Ballerup og Legelandets åbning er udskudt
Den anden er trampolinparken Xtremejump, der åbner på Mileparken 10 i Skovlunde. Her bliver der mulighed for at kaste kroppen rundt i de 200 trampoliner, som monteres på gulv og vægge, så man kan hoppe løs – uden at være bange for at falde ud over kanten. Læs mere her: Trampolinpark åbner i Skovlunde
Vi har været i kontakt med folkene bag både legelandet og trampolinparken for at høre, om de ikke snart åbner. Men begge steder lyder svaret, at der endnu ikke er fastlagt en åbningsdag, men at de lover at vende tilbage så snart den er på plads.
Så vi må alle væbne os med tålmodighed lidt endnu. Her fra avisen lover vi at holde kontakt med begge firmaer – og melde ud så snart vi ved noget.
Man kan også selv følge med på deres hjemmesider: Børnenes Eventyrfabrik i Ballerup og Xtremejump i Skovlunde