En gigant er gået bort
Mindeord Ved Per Zafnes død. En gigant i det boligsociale arbejde er gået alt for tidligt bort.

En mand der hadede uretfærdighed. En mand der kunne se problemer, inden de blev til problemer og satte ind og fik lavet løsninger, der fik stoppet det i opløbet.

En mand man altid kunne komme til, her blev lyttet.

Men det var ikke Leif lalleglad løsninger Per kom med. Per stillede også krav til den enkelte, men ikke på en urimelig måde. Folk bød ind med det de kunne, og Per pressede ikke citronen. Så folk gik ikke ned på det.

For det var blandt de svageste i samfundet, at Per virkede som beboerrådgiver. I Vængerne, Eskebjerggård og Måløv Vang. Altid på den lilles side.

Han fik frivilligt arbejde til at blomstre, blandt andet gennem sommerfester, fisketure, teaterture og ikke mindst sommerturen til Bøtø for at rystet beboerne sammen.

Genbrugstationen var også hans værk. Per kunne alt det som skrivebordsgeneraler ikke kan finde ud af. Per brugte nemlig sin livserfaring, der hvor man havde mest brug for det. Ude på gulvet blandt dem som lige skulle have et hjælpende skub, råd eller en skulder at græde ud ved, for at få det lidt bedre.

Som sagt en gigant er gået bort og jeg er sikker på, at alle der har haft med Per at gøre, vil ære hans minde og forsøge at løfte hans arbejde videre i Pers ånd.

Tankerne går til Pers nærmeste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *