Snart er det slut med vandværket
Vandværk-1-copy.jpg
Det gamle vandværk i Smørumvang har leveret i mere end 60 år. Men nu er det slut. I efteråret rives det ned. Foto: arkivfoto
nedrivning Igennem 66 år har Smørumvang Vandværk været en del af områdets historie. Nu er det på vej til at blive revet ned.

Det begyndte med en række sommerhusgrunde ’ude på landet’ i Smørum. Her lå Øster Tvillinggårds udstykning. Her lå en masse mindre grunde, hvor folk havde deres fritidshuse. Men udstykningerne blev efterhånden mindre og der kom flere parceller i området. Det betød også, at der skulle etableres vandforsyning og derfor blev der opført et vandværk i 1950 som netop skulle sørge for at transportere vandet fra boringerne ud til de efterhånden 192 parceller, på der lå i området, der nu havde navnet Smørumvang.

Siden har vandværket, der ligger på adressen Tvillingevej 23 i Smørum, i mange år leveret vandet til parcellerne, men for er par år siden overtog Forsyning Ballerup vandværket, der siden ikke har været i drift og i efteråret slutter en æra, når det gamle vandværk rives ned.

Ud om natten

Leif Guldbjerg bestyrede vandværket i mere end ti år og kender til vandværkets historie.

»Det var jo et fritidsjob, som jeg passede ved siden af mit andet arbejde. Jeg skulle overvåge værket og sørge for, at tingene fungerede. Vi havde eksterne firmaer til at stå for vedligeholdelsen af det tekniske. Men det kunne også være lidt dramatisk. Et par gange har jeg oplevet brud på ledningerne og så måtte jeg af sted midt om natten for at få styr på situationen. Det var ikke så sjovt, men det var en del af jobbet,« siger Leif Guldbjerg, der nok stod i spidsen for vandværket men som også fik en indgående kendskab til de mennesker der boede i området.

»Jeg snakkede med mange mennesker og fik et godt overblik over, hvad der rørte sig i området. Det var jo vokset ganske betydeligt igennem årene, og det stillede også krav til værket. Vi moderniserede rørene for 8-10 år siden. Der var lagt metalrør ned, men de tærede og derfor lagde vi PVC-rør ned. Det fremtidssikrede vandforsyningen,« fortæller Leif Guldbjerg.

Utidssvarende vandværk

Men moderniseringer til trods, så overtog Forsyning Ballerup vandværket i 2014 og siden har det ikke været i drift.

Smørumvang-området forsynes nu fra Forsyning Ballerups fem vandværker, suppleret med vand fra Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR).

Myndighederne har nogle krav til vandkvaliteten fra boringerne, og de kunne ikke opfyldes. Derfor kom vandværket ikke i brug.

»Der er nogle grænseværdier, som vandværk skal overholde. Det kunne Smørumvang ikke opfylde overfor Egedal Kommune. Forsyning Ballerup var meget interesserede i at overtage det, men det er ikke blevet brugt. Vandkvaliteten var ikke god nok, så det lader til, at værket var udtjent,« siger Leif Guldbjerg

I efteråret river Forsyning Ballerup så det 66 år gamle vandværk ned og dermed er en æra indenfor lokal vandforsyning ved at være overstået.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *