Mette F og de ledige
Debat 2014 bliver året, hvor regeringens mange reformer over for dette samfunds svageste virkelig slår igennem.

Tusindvis af mennesker vil få sparket stolen væk under sig. De vil stå alene uden partner, uden penge, uden job og uden tryghed.

Flere par må lade sig skille, fordi en af parterne ellers vil miste sin kontanthjælp.

Regeringens råd er: Få et job eller en uddannelse!

Det er nemmere sagt end gjort for de mange tusinde familier, der i stedet er i frit fald ned gennem samfundets sikkerhedsnet med en seddel på ryggen: Det er din egen skyld!

Mette Frederiksen forsikrer igen og igen om, at nok mister langt flere i fremtiden det meste af, hvad de ejer og har, men til gengæld får de fantastiske ressourceforløb, grundige vurderinger, uddannelse og bla,bla,bla.

Det er dog kun den halvdel af reformerne, hvor man tager den offentlige forsørgelse fra mennesker, der bliver til virkelighed.

Alt, det der skulle hjælpe dem videre, fuser ud i ingenting. Tænk bare på farcen omkring Akutjobbene-til overlæger!

Undskyldningerne om, at der ikke er flertal for at gøre det anderledes, socialdemokratisk selvmedlidenhed over, hvor synd det er for partiet, at de skal være onde mod de svage, er en skinhellig plade, der kører i samme rille!

Ville de virkelig gerne gøre det hele meget anderledes? Den hopper de færreste af os efterhånden på!


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *