Bedre boligbalance
debat Først vil jeg sige tak til Lolan Ottesen for de pæne ord om vores samarbejde samt kvittere med en tak tilbage for det gode og konstruktive samarbejde både med borgmester og gruppeformand samt i de forskellige udvalg.

Der er en hel del, som vi er enige om eller kan forhandle os til enighed om til gavn for Ballerup og kommunens borgere, og det sætter vi stor pris på.

Samtidig er vi dog forskellige partier med forskellige grundholdninger, og derfor er der naturligvis områder, hvor vi ikke er – og nok heller aldrig bliver – enige, og et af disse områder er almene boliger.

Det kan ikke komme bag på Lolan Ottesen og socialdemokraterne, at Venstre ønsker en bedre balance i vores boligudbud, og at dette betyder, at vi mener, at der skal satses på private frem for almene boliger – det har vi debatteret utallige gange både her i avisen og i Kommunalbestyrelsen.

I modsætning til Lolan Ottesen mener vi nemlig ikke, at vi har en god balance mellem private og almene boliger – almene boliger udgør i dag mere end 55 procent af boligerne i kommunen, hvilket placerer os på en fjerdeplads på listen over kommuner med flest almene boliger.

Vi mener, at almene boliger er en glimrende boligform, og at vi har mange rigtig gode almene boliger her i kommunen – og det skal vi blive ved med at have. Vi mener dog også, at hvis vi af hensyn til kommunens langsigtede økonomiske udvikling skal tiltrække flere økonomisk ressourcestærke borgere til kommunen, så skal vi have ændret balancen i vores boligsammensætning til fordel for private boliger – og det gør vi ikke ved at bygge mere alment.

Vi påtager os hermed i høj ansvaret for kommunens langsigtede udvikling – ikke mindst af hensyn til vores svageste borgere.

Der er i denne aktuelle sag – som jo i bund og grund handler om små almene flygtningeboliger – nogle ting, som Lolan Ottesen skylder svar på:

Hvorfor vil I bygge små almene boliger, når I selv har været med til at vedtage en strategi om at få større og mere familievenlige almene boliger?

Venstre har ikke nedlagt veto men blot stemt imod, så hvorfor har I ikke søgt puljen, når I havde flertallet til det?

Mener I virkelig, at det er en god idé at samle flygtninge i ghettoer – som sådanne små almene flygtningeboliger jo nemt kan udvikle sig til?


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *