Kom ud på sandet og spil
beachvolley Mange forbinder beachvolley med smækre modeller i små bikinier, der spiller smukt på en strand i Brasilien. Men mindre kan også gøre det.

Man kan faktisk spille beachvolley i Ballerup – nærmere betegnet på Tapeten eller på beachvolley-banerne bag East Kilbride Badet, når vejret i Danmark er til det.

For Tapetens senioridræts volleyteam 60+ er der gang i sæsonen fra 1. september til 15. juni. Men når det er sommer, og man for alvor kan spille beachvolley, så rykker de friske seniorer udenfor på banerne bag East Kilbride Badet og holder formen vedlige.

Udover at spille, varmes der op og spændes ud, så alle er i form til det årlige volleytræf med andre volley 60+ klubber fra hele Sjælland.

Noget nyt på programmet er Brain-Fit, som træner deltagernes evne til at koordinere asynkrone bevægelser med fingre/arme og ben. Det kan give anledning til lidt munterhed i starten, men giver hurtigt gode resultater.
Under alle omstændigheder har Tapetens Senioridræt motion og gymnastik tre gange om ugen, hvor blandt andet beachvolley er på programmet. Man kan læse mere på www.tapeten.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *