Den 24. juli har man således mulighed for at gå i fodsporene på de gamle kristne, der drog på pilgrimsvandring til Santiago de Compostella.
Dagen starter klokken 12 på parkeringspladsen ved Præstegården, Præstevænget 2A, hvorfra turen går til Måløv kirke, Ballerup kirkes ’søsterkirke’. Gustav Blomberg vil her fortælle om dens historie. Klokken 13 går/kører man til Ballerup Historisk Forening (distance cirka 2 kilometer), hvor der venter både forfriskninger og fremvisning af særudstillingen ’På pilgrimsfærd’.
Turen går ad de gamle Jakobsstier, og man vandrer for fællesskabet, roen og den gode samtale. Fra klokken 15 går turen mod Ballerup til Præstegården (disctance cirka 2 kilometer), hvor der klokken 17 er gudstjeneste, der afsluttes med Ingemanns smukke pilgrimssalme: »Dejlig er jorden«.
Efter gudstjenesten ved sognepræst Inge Meibom indbydes alle til spansk aftensmad i Præstegården, hvor man derudover kan købe et glas spansk cava, kaffe/te samt muslingeskalskage. Der vil blive fortalt om det nye pilgrimsherberg i byen og være et kort oplæg om Caminoen. Det vil også være muligt at se små klip fra Youtube fra Katedralen i Santiago.
Tilmelding til både spisning og pilgrimsvandring kan ske til kordegnen på telefon 30 73 00 12 senest torsdag 21. juli. Har man bil og kan tage andre med til Måløv, kan man også henvende her.
Alle er velkomne til at deltage fra klokken 12, men man kan også vælge hvilke ting, man har tid og mulighed for at deltage i.