Cykeltræning giver penge i kassen
cykeltræning-2-copy-1.jpg
Den glade cykelfan August kom helt fra Næstved for at få en selfie og en autograf af cykelstjernen Robert Förstermann. Træningen gav både penge i kommunens kasse og øget interesse for Ballerup Super Arena. Foto: Arkivfoto
Både det tyske og det franske cykelbanehold har brugt Ballerup Super Arena til at træne inden OL. Det har givet en ekstra indtægt og øget interesse for arenaen.

Der er nok mange som synes, at Ballerup Super Arena er god at have i kommunen af mange forskellige årsager.

Det syntes det tyske og det franske banecykelhold også, da de erfarede, at banen i Ballerup faktisk havde de samme mål som den olympiske cykelbane i Rio de Janeiro. Derfor har begge mandskaber benyttet banen for at få den optimale træning inden legene begynder i næste måned.

Men der er faktisk et par sidegevinster i forbindelse med træningen. For når gæsterytterne rykker ind, så er der både kontant afregning til kommunekassen og dertil kommer en øget interesse for arenaen.

»Udover at vi får dækket de udgifter, som vi måtte have i forbindelse med, at cykelholdene lånte banen, så betalte de også leje. Holdene betalte pr. dag de bruge banen, så rent økonomisk er det da en fordel, at vi har en bane, der lever præcis op til de mål, som OL-banen har. Men der er også en mere almen sidegevinst. For det betyder, at vi fik brugt banen i en periode, hvor der ikke var nogen der brugte den,« siger Ketil Christensen, chef for Ballerup Super Arena.

Øget interesse

En af de vigtigste ting for Ballerup Kommune er, at Ballerup Super Arena skal bruges mere. Når man så inviterer en række cykelstjerner til at køre på banen, så kan man bruge kapaciteten og endda tiltrække mere opmærksomhed fra borgerne.

»Da tyskerne lejede banen havde vi tilføjet til aftalen, at der skulle være en åben træning, hvor interesserede kunne komme forbi og se cyklingen og få en autograf fra et par verdensstjerner.

Så udover, at vi får brugt banens kapacitet optimalt, så skærper vi også interessen ved, at man kan kigge indenfor. Det er jo helt i tråd med det ønske vi har, nemlig at bruge arenaen mere end hidtil. Den bliver faktisk brugt en del, nu hvor den er åben meget af tiden, men det er klart, at har vi kapacitet og der er mulighed for at leje den ud og dermed få brugt den i perioder, hvor der ikke er meget aktivitet, og tilmed også få en økonomisk gevinst, så er det klart noget, vi vil gøre også fremover,« siger Ketil Christensen. Han oplyser at cykelholdene betalte 400 euro om dagen for leje af banen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *