Handicaplandshold på vej til VM
landshold.jpg
Det stærke handicaplandsold, der skal sparke Danmark til VM i CP-fodbold i Argentina næste år. Otte af de 14 udtagede spillere er fra BHIC/BSF. Foto: Privatfoto
Fodbold I alt 14 spillere er nu i den trup, der den 26. juli samles i Vejen for at tage fat på den største opgave i deres historie. Nemlig at kvalificere det danske handicaplandshold i fodbold til verdensmesterskaberne i CP-fodbold i Argentina, der afholdes næste år.

Det er et hold, der på forhånd er store forventninger til.
Ifølge landstræner Henrik Voerby er alle klar. Gejsten er i top og i forhold til tidligere kvalifikationer, er holdet mentalt stærke og mere erfarne. Målet er klart, at spille sig til VM.

Også elitechefen i Dansk Handicap Idrætsforbund, Michael Møllgaard Nielsen har store forventninger.

»Fodbold er nationalsporten i Danmark og vi vil have et CP-hold, der kan gøre sig gældende internationalt. Nu venter den store eksamen i Vejen og jeg glæder mig,« siger han.

Nøglen til succes er det stærke fællesskab og en trup der trækker spiller fra fire regioner og har en stor aldersspredning.

Otte af de 14 spillere kommer fra Ballerup Handicap Idræts Club (BHIC), der nu er en del af BSF og dermed er Ballerup-klubben i den grad med til at repræsentere de danske farver ude i verden.

Det drejer sig om Victor Sørensen, Peter Hansen, Mads Tofte, Mikkel Munkholm, Noa Bak-Pedersen, Glenn Sambleben, Magnus Strand og Oliver Larsen, som sammen med deres holdkammerater tager til Vejen Idrætscenter for at kvalificere sig.

Der er åbningskamp mod Canada og på vejen mod den endelige kvalifikation, skal det danske hold møde stærke modstandere som Japan og Finland. Dernæst skal holdet slutte blandt de fire bedste europæiske hold i turneringen, der har deltagelse af 13 hold fra hele verden. De otte bedste hold kvalificerer sig til VM næste år.

Der er gratis adgang til kampene i Vejen fra den 29. juli og frem til den 6. august.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *