Glad for Lindehaven
Bitten Prangsgaard, Thøger Larsens Alle 4, Ballerup Hvor bliver man trist til mode, når man læser Birgit Haugaards læserbrev i Ballerup Bladet den 28.juni 2016.

Jeg har selv haft en mand, der var ramt af dement Alzheimer. En alvorlig sygdom som ikke bare rammer den pågældende borger, men i høj grad også familien. Derfor var det også en aflastning med ordningen med afhentning – endda med taxa -hvor man vidste, der blevet taget hånd om ens kære.

Desuden var der også en mulighed for at søge om 1-2 ugers aflastning på et plejehjem. Vi gjorde brug af begge dele, og mit indtryk derfra var, et imødekommende personale, både på afdelingen i Lindehaven såvel som ledelsen.

Selvfølgelig er der altid ting der kan gøres anderledes, men kommunes økonomi sætter grænser og det må ledelsen jo forholde sig til. De ville sikkert hellere end gerne ansætte mere personale.

Vi som pårørende må lære at forstå, det ikke er det nemmeste job, personalet udfører, men være glade for den aflastning vi får i perioden. Mit indtryk er helt bestemt, at alle på afdelingen gjorde det så godt som muligt.

Hvorfor søgte vi selv aflastning ?

Var det ikke fordi vi ikke havde flere kræfter til at kunne klare de daglige opgaver i hjemmet og trængte til en pause. Glemmer man det ? Desuden svinger en dement Alzheimer patients sygdom meget, der er gode som dårlige dage. Dage hvor man simpelthen ikke tror, at vedkommende er syg og det er måske sådan en dag at en af venner eller børn kommer forbi, og derfor har svært ved at forstå, at man selv ser ”sort” på dagen, for han/hun fejler jo intet.

Det forstod de på afdelingen i Lindehaven og en stor tak for det. Ganske vist er det et år siden min mand boede der, men jeg tror ikke det kan være blevet dårligere siden da. Vi har som pårørende også et ansvar.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *