Oversigtsforhold ved Vestbuen
Debat I Ballerup Kommune mangler der fortove langs flere veje, blandt andet et stykke af Vestbuen.

I stedet for at bekoste dyre og ikke altid ideelle løsninger med indskrænkning af vejen og vejbump kunne pengene anvendes til at få etableret et fortov (og måske også en cykelsti) i den side, hvor villavejene fører ud i Vestbuen.

Det ville løse nogle af problemerne her, gående kunne færdes sikkert og oversigtsforholdene fra sidevejene ville blive forbedret betydeligt.

Det bør selvfølgelig ikke fritage parcelhusejerne at holde hækken veltrimmet.

Hvad siger man i kommunen til dette forslag?

1 kommentar om “Oversigtsforhold ved Vestbuen”

  1. John Nielsen siger:

    Jeg læste i en tidligere version af Ballerup Bladet at Kommunen mere eller mindre afviste at gøre noget ved det grønne, der rager ud over skel langs Vestbuen,, jeg har faktisk været dernede og set at nogle haver rager 2 meter ud over skel, alene det at få borgerne til at overholde skelloven og få deres buskads fjernet, ville betyde at billisterne ville kunne se op til 50-80 meter længere op af Vestbuen, hvilket nedsætter muligheden for uheld betragteligt,, og når man generelt bevæger sig rundt i kommunen, er det op til 20-30 % af Borgerne der fylder det ene fortov, så er gåden bare, hvorfor vil kommunen så ikke gøre noget ved det, da det er i deres ret og det vil fremme sikkerheden,, eneste svar jeg kan komme på er, at det er kommunens egne folk der bor i nogle af de huse der har problemet og så skal de sende breve ud til sig selv. yderlig er nogle af de hække der rager lang ud over skel allerede klippet, hvilket beviser at folk ikke selv er i stand til så kraftig en klipning, ergo vil det øge beskæftigelsen i kommunen når gartnerne tilkaldes. Desuden kunne kommunen spare pengene her og bevare stillingerene i socialpsykiatrien i stedet for de her hovsa løsninger,, stærekasser i begge sider af Vestbuen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *