Vi lytter, når vi planlægger
Debat Svar til Jørgen Olsens debatindlæg vedrørende Ragnisvænge, bragt i Ballerup Bladet den 21. juni.

Kære Jørgen Olsen, tak for dine kommentarer om udviklingen af Ragnisvænge. Du mener ikke, at vi har inddraget de lokale. Det er ikke korrekt. Vi har netop tilrettelagt en proces, hvor der var en tidlig inddragelse af lokalområdet. Endda så tidligt, at ingen planer er besluttet.

Og de lokales bemærkninger, input og bekymringer har naturligvis gjort indtryk og bruges aktivt i det videre arbejde. Det er det, der er hele hensigten.

Ragnisvænge er i kommuneplanen udlagt til boligformål, og sådan har området været i årevis. Kommuneplanen er vedtaget af Kommunalbestyrelsen, og offentligheden blev inddraget i beslutningen dengang. Da der indkom et konkret boligprojekt i området var det naturligvis kommunens udgangspunkt at arbejde videre med disse planer.

I mellemtiden har projektmagerne bag boligønskerne trukket projektet, og på baggrund heraf mener vi i Teknik- og Miljøudvalget, at det ikke giver mening at arbejde videre med et lokalplanforslag. Dermed stopper sagen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *