Målrig kamp i Smørum, da Brøndby kom forbi
LSf-BIF.jpg
Det begyndte godt, men holdt ikke til slutfløjt for LSF i kampen mod Brøndbys superligahold Foto: Privatfoto
Fodbold Der var lagt op til fest lørdag i Smørum, da superligaholdet fra Brøndby kom på besøg. Over 1300 mennesker var troppet op og de fik virkelig en super kamp i - måske den største kamp nogensinde i LSF’s historie.

Allerede i det første minut var det ved at gå galt og Lasse Gram i målet diskede op med en dobbeltredning. I det 9. minut skete det så. Gode kombinationer i LSF’s venstreside og en bold lige inde i feltet betød, at Andrew Hjulsager kunne sende bolden i det lange hjørne.

Det var Brøndby der var på spillet, men lige pludselig begyndte kombinationerne at flyde for Smørumdrengene. Med Morten Messi Larsen som omdrejningspunkt havnede bolden for fødderne af Marc Lind, der via den ene stolpe hamrede bolden i mål til 1-1 – der var der spillet et kvarter.

Nu troede drengene virkelig på det og i 27. minut skete sensationen. I ren tiki-taka stil flød kombinationerne virkelig og pludselig var Emil Scott alene med Rønnov i målet og så stod det 2-1.

Det gik ikke FCK’s øjne forbi. Pludselig stod der på facebook: ”Danmarksseriehold kører rundt med Brøndby”.

Men hurtigt kom LSF’erne ned på jorden igen og med mål i det 29. og 42. minut af Teemu Pukki blev det 3-2 til Brøndby.

Der blev foretaget en del udskiftninger og i det 51. minut var Peter Stephansen spillet totalt fri, men desværre sparkede han lige på målmanden.
I stedet for lavede Brøndby mål ved Kamil Wilczek (2) samt et enkelt ved Daniel Stückler og så var det game over.

Men der var lidt i posen til sidst. Sørme om Smørumdrengene ikke i overtiden fik en omstilling og lige pludselig var Benjamin Madsen helt fri og han satte bolden i mål til slutresultatet 3-6.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *