Krøllet krop ingen hindring
daniel_maria_8.jpg
Maria og Daniel Laursen er begge født med handicaps. Men det afholder dem ikke fra at være aktive i Ballerup Handicap Idræts Club og desuden vinde stort set alle konkurrencer i boccia, de deltager i. Foto: Flemming Schiller
Handicap Daniel Laursen og fruen Maria vinder medaljer på stribe trods deres handicap. Det handler om at ville, mener de.

Det er ikke til at se det, når man træder indenfor i det lille hyggelige rækkehus i Værløse. Her ligner et hvilket som helst andet hus med pæne møbler, stort fjernsyn på væggen, og en indretning, som man ser det mest. Men alligevel er der noget anderledes. Den specielle hæve-sænke stol ved spisebordet og rampen op til indgangsdøren vidner om, at dette hus er noget specielt. Men det mest markante er, at over sengen i soveværelset hænger så mange medaljer, at man skal bruge lang tid på at tælle dem.

I huset bor Daniel Laursen og hans kone Maria. De er begge aktive sportsudøvere og har vundet alt, hvad er værd at vinde indenfor idrætten Boccia. De er begge medlemmer af Ballerup Handicap Idræts Club (BHIC) og i flere år har Maria endda siddet i bestyrelsen i både BHIC og i Boccia-afdelingen.

De mange medaljer er vundet på trods af, at begge lider af handicaps, som sætter nogle begrænsninger for dem i hverdagen. Maria Laursen har muskelsvind og selvom hun kan både gå og stå, så bliver hun hurtigt træt og må begrænse sin udfoldelse.

Daniel Laursen lider af det såkaldte ’vater syndrom’, der er en medfødt defekt i armene, som har forkrøblet dem voldsomt. Men den slags bagateller tager powerparret sig ikke synderligt af.

For det skal ikke ødelægge deres ambitioner om at være professionelle idrætsudøvere.

Begge er konkurrencemennesker til fingerspidserne og dyrker begge boccia, en afart af petanque. En idræt der måske ikke kræver det store løbe- eller hoppearbejde, men som til gengæld kræver overblik og præcision.

Kæmper mod hinanden

De mødte hinanden i 2006 ved et stævne i boccia, og selvom de ofte konkurrerer mod hinanden og mødes i finaler, så holder forholdet.

De blev gift i 2008 og har siden stort set ryddet bordet ved de mange stævner, som de deltager i. Senest vandt Maria Nordisk Mesterskab med en finalesejr over – Daniel. Parret træner sammen og kan i det hele taget grine af deres indbyrdes konkurrence i en sportsgren, der ikke er stor nok til at være kønsopdelt. Desuden er den ikke særlig fysisk, så det betyder i realiteten ingenting, om det er en mand eller en kvinde, der spiller.

»Vi er begge konkurrencemennesker og det er vores styrke. Vi har forlængst besluttet os for, at vi ikke vil være sådan nogen, der bare sidder i et hjørne og synes det er synd for os. Vi vil være aktive og få noget ud af livet, og det får vi så,« siger 29-årige Daniel Laursen,

Han har spillet fodbold siden han var 12 år gammel, men efter en række operationer måtte han droppe fodbolden og kastede sig over boccia, hvor han altså mødte Maria.

»Vi fandt ud af, at vi passede sammen og havde samme indstilling. At vi så også dyrkede samme idrætsgren og fandt ud af, at vi var blandt de bedste i Danmark, det var bare et plus,« siger Daniel Laursen og fremhæver blandt andet en episode ved en finale, hvor alle stod og heppede på parret fordi de spillede mod hinanden.

»Jeg har været aktiv i bestyrelsen i BHIC og i boccia-afdelingen i mange år. Jeg kan slet ikke lade være med at engagere mig. Men på det seneste har jeg droslet ned og koncentrerer mig nu om træning, min familie og hjælper til i klubben. Lidt aktiv skal man jo stadig være,« siger Maria Laursen, der ligesom gemalen slet ikke kan lade være med at engagere sig.

Nægter pension

Daniel var egentlig indstillet til en pension, man han nægtede at sætte sig selv i den situation.

»Jeg ville noget mere med mit liv. Jeg har nogle stærke livsværdier og de værdier har BHIC og min sport hjulpet mig til at holde fast i. Så nu har jeg et job som pædagogmedhjælper i en SFO og er på Thomasskolen i et fleksjob. Her spiller jeg både fodbold og håndbold med ungerne og jeg elsker det,« siger Daniel Laursen, som i 2012 fik årets handicappris i Ballerup Kommune.

»Den pris gjorde mig meget stolt og viste samtidig, at det nytter at være positiv og at kæmpe for at få et godt liv, selvom man ikke er født med helt samme fysiske muligheder som alle andre.

Når man som vi, er vokset op med handicaps, så lærer man at være stærk. Hvis man vælger at få det bedste ud af det, så finder man ud af, at man kan en masse. Det smitter af på vores forhold og på vores arbejde i BHIC og andre steder. Men det er også en stor tilfredsstillelse at se, at det store arbejde rent faktisk giver pote,« siger Daniel.

Et blik ind i soveværelset på de mange medaljer understreger det udsagn.

»Medaljerne i soveværelset er kun vundet frem til 2006. Resten ligger i poser. Vi har ikke plads til dem,« griner Maria Laursen.

Økonomi og foredrag

Men at være idrætsudøver på højt plan som handicappet er også en kamp på en anden måde. Der er ikke de store penge i det og sponsorer skal man selv finde.

»Vi træner så meget vi kan. Men det handler også om økonomi. Vi skal selv ud at skaffe sponsorer. Vi får god hjælp fra Team Ballerup og det er vi rigtig glade for. Men det er en kamp for hele tiden at få økonomien til at hænge sammen. Men vi tror på, at det nytter at gøre noget aktivt og ikke bare sidde i sofaen og være negative,« siger Daniel Laursen.

Netop det budskab er også et, som Daniel har med på ’landevejen’ når han tager rundt og fortæller sin historie. Han fortæller nemlig om sin passion for sport og for det store arbejde,som man gør i BHIC og andre handicapidrætsforeninger, men det er også en personlig historie om at få et godt liv på trods af dårlige odds.

»Det er også en fortælling om, at det kan lade sig gøre. Hvis jeg kan inspirere andre, hvad enten det er folk med eller uden handicap, så er det godt. Vi satte os for, at man ikke skal ynke sig selv. Man skal komme ud i verden og droppe negativiteten. Negative tanker får man ingen belønning for. For nogen betyder det, at man skal kæmpe lidt hårdere, men det kan lykkes – det er vi da eksempler på,« siger Daniel Laursen, som sammen med sin 36-årige frue har vist, at ved hjælp af vilje, talent og en hel del gå på mod, så kan man drive det vidt – også selvom kroppen er krøllet fra begyndelsen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *