Årets første studenter
1_student_2016_2.jpg
Mandag morgen lidt i ni sendte Borupgaards Gymnasiums rektor Thomas Jørgensen sammen med skolens første student i år, Julie Villinger, Dannebrog til top. Foto: Flemming Schiller
I disse dage myldrer de hvide huer ud i sommerlandet. Vi har taget en lille rundtur på de lokale ungdomsuddannelser for at møde de allerførste studenter i år.

1_student_2016_8

Foto: Flemming Schiller

På Borupgaard Gymnasium blev årets første student Julie Villinger, der og har gået i 3q med studieretningen Engelsk-Samfundsfag-Retorik.

Mandag morgen den 20. juni var hun til eksamen i faget religion og fik 10 i emnet islam. Dernæst fik hun æren af at hejse flaget sammen med rektor Thomas Jørgensen.

Gymnasiet holder dimission på lørdag, hvor de sender 390 studenter ud i verden – det er flere end nogensinde og skal nok blive festligt for alle deltagerne.

 

TEC fik to studenter på samme tid

Mustafa Jawad Kathem Al-Jabri og Kristoffer Mazanti Aaslyng var jublende glade, da de, som de to første elever, fik sat studenterhuen med det mørkeblå bånd på hovedet. I løbet af mandag og tirsdag vil i alt 63 elever springe ud som studenter fra H. C. Ørsted Gymnasiet i Ballerup.

HC-ørsted-1

Smilet gik fra øre til øre, da Mustafa fik sat huen på hovedet efter en vel overstået eksamen i faget Studieområdet og med otte skriftlige og mundtlige eksamener bag sig.

»I begyndelsen af eksamensperioden var det uoverskueligt at skulle op i så mange fag, men tiden er gået hurtigt, og nu er eksamen overstået. Det er fantastisk,« stråler Mustafa.

Det er Mustafas plan at læse til bygningsingeniør på DTU, men inden da holder han et velfortjent sabbatår, hvor han vil knokle igennem i sit job i Føtex og spare op til den store rejse til blaandt andet Thailand og USA.

HC-ørsted-2
Det var en ligeså glad Kristoffer, som stillede op til fotografering, da eksamen i Studieområdet var i hus og studentereksamen dermed overstået.

»Ikke flere eksamener, ikke mere gymnasium. Jeg føler mig fri. Det er dejligt,« griner Kristoffer.

Forude venter Roskilde festivallen og en masse ferie, og derefter er det Kristoffers plan at læse biologi og biotek på Københavns Universitet.

 

Første hg-student havde droppet huen

19-årige Matti Berg Alitoviz blev den første til at afslutte det to-årige skoleforløb på hg-uddannelsen og uddannelseschef Anja Kristiansen kunne overrække en buket blomster som beviset på, at han var årets første færdige hg’er. Huen havde han dog fravalgt, så det blev ved hans vanlige kasket i stedet.

første-student-på-hg-Matti-copy

»Mine eksamener har været lidt svingende, og jeg har fået alt fra 02 til 10 i karakterer, men generelt er jeg meget tilfreds,« sagde Matti, som har kunnet gå op til sine eksamener med ro i sjælen, da han allerede har sikret sig en elevplads, som han skal begynde på efter sommerferien

»Jeg starter som butikselev hos Rezet Store i København, og det er helt perfekt, for jeg går rigtig meget op i sneakers og kunne godt tænke mig at åbne min egen butik en dag,« siger Matti.

Han skal nu nyde sin sommerferie, som blandt andet står på Roskilde Festival og en tur til Malaga.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *