FANT opretter idrætsforeninger i det afrikanske land og arbejder derigennem med blandt andet lederuddannelse, kulturudveksling og kvindeindvolvering. I spidsen for organisationen står den tidligere landsholdsspiller og Superligatræner Erik Rasmussen.
De fodboldglade børn og voksne i det krigshærgede land har brug for udstyr – og her kommer Måløv Boldklub ind i billedet.
Frem til 26. juni kan man donere til den lokale klubs indsamling ved at aflevere tøj og udstyr ved klubhuset i Måløv, Måløv Hovedgade 48 eller hos Jacob Kofoed på Tjæreborgvej 35, Måløv.
Man kan donere: Spillerdragter, fodboldstøvler, målmandshandsker, huer, bolde, nye drikkedunke, benskinner, træningsdragter og almindeligt tøj. Hullet tøj modtages ikke. Men nyt, lidt brugt og slidt tøj og udstyr kan afleveres nyvasket i klare poser og sække.
»Måløv Boldklub har lige skiftet fra Hummel til Robey, så formand Brian Rasmussen har allerede lovet, at klubben selv leverer mange spillersæt,« siger Jacob Kofoed, der er ansvarlig for indsamlingen, og tilføjer:
»Aftenskolen LOF har givet 400 tasker og 50 poloshirts med gammelt logo, som fint kan bruges i Sierre Leone. Sådanne bidrag er også velkomne.«