Handicapfodbold bliver en del af BSF
Fodbold Der har siden sommeren 2015 været dialog mellem BSF og de to handicapfodboldafdelinger Copenhagen Bad Boys (CBB, kørestolsfodbold) og Ballerup Handicap Idræts Club (BHIC, handicapfodbold) om at gøre CBB og BHIC/Fodbold til en del af BSF.

Lørdag den 18. juni blev samarbejdet så offentliggjort. CBB bliver pionerer for kørestolsfodbolden ved at blive den første klub i Danmark, der er tilhørende en såkaldt ”almindelig” fodbold klub. Måske kan det inspirere andre til at tage samme skridt og skabe grundlag for en løbende turnering. CBB er regerende danmarksmestre og skal således forsvare de danske farver i EPFA Champions Cup.

BHIC består i dag af mange forskellige idrætsgrene, og ikke kun fodbold. Der har fra fodboldafdelingens side, derfor været et ønske om også her at blive en del af en etableret fodboldklub, hvilket nu bliver en realitet. Medlemmerne er gående handicappede.

BSF har som vision at være kommunens samlende forening, så skridtet er helt i tråd med den. Det skal samtidig være med til at åbne øjnene op for at man som handicappet kan være præcis ligeså dedikeret, seriøs, fjollet og ikke mindst have en kæmpe glæde ved at dyrke idræt, oplyser BSF.

BSF Handicapidræt vil blive en fuldt integreret del af BSF, og være en afdeling på lige fod som de øvrige afdelinger. Ligesom der vil blive spillet i BSF tøj og logo.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *