Skoletjenesten er kommet på plads
skoletjenesten_1.jpg
Naturvejleder Camilla Lindberg og de to formidlingsinspektører Janus Clausen og Sara Grøndal Kvist udgør Skoletjenesten i Ballerup. Sammen vil de udvikle endnu flere - og endnu bedre tilbud til kommunens mange skolebørn. Foto: Flemming Schiller
Læring I Pederstrup har man samlet kræfterne og skabt en samlet skoletjeneste for Ballerup Kommunes børn.

Siden årsskiftet har Ballerup Kommune haft en samlet skoletjeneste. Det er egentlig ikke så meget anderledes, end det hele tiden har været – ud over at man nu har sat Ballerup Museums skoletjeneste og kommunens naturvejleder sammen, så de udgør en fælles enhed.

»Det er dejligt at vi har fået mulighed for at samle kræfterne i Skoletjenesten, som er etableret for at kunne give de samme – og en masse nye tilbud til børn og unge,« siger Janus Clausen, der er formidlingsinspektør i Skoletjenesten.

Sammen med Sara Grøndal Kvist fra museet og naturvejleder Camilla Lindberg har han allerede afviklet en lang række læringsforløb for kommunens skoleelever.

»Vi vil rigtig gerne lave noget andet end traditionel klasseundervisning. Det skal være læring på et højt niveau, men det skal også være en oplevelse,« siger Janus Clausen, der blandt andet kan fortælle om en pilgrimsfærd med en gruppe børnehavebørn og et historisk rollespil med en 9. klasse, som gik over al forventning.

Skolerne kan selv booke de forløb, som Skoletjenesten udbyder via deres nye hjemmeside www.skoletj-pederstrup.dk.

Men derudover er de tre ’’skoletjenere’’ også altid friske til at finde på nye spændende ting, hvis en klasse har et særligt ønske til et forløb, siger Janus Clausen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *