Festlig stafet satte fokus på kræftsagen
kræftstafet_1.jpg
Det var både festligt og sjovt, selvom årsagen var alvorlig nok. Stafet for Livet blev en stor succes Foto: Flemming Schiller
Kræft Weekendens Stafet for Livet i Smørum blev en skøn festdag med massiv opbakning fra lokalsamfundet. Over 400 deltog i selve stafetten, mens endnu flere kom forbi og støttede med kroner i kassen.

Selvom årsagen var alvorlig, var stemningen helt i top, da årets Stafet For Livet blev skudt i gang i Smørum lørdag formiddag. 24 timers trave- eller løbetur lå forude, og de forskellige hold, som havde meldt sig til årets stafet, var mere end klar, da de lidt over 10 tog den første runde omkring byparken ved kulturhuset i Smørum.

Galleri: Se billeder fra stafettens start

I et døgn skulle holdene hele tiden holde gang i stafetten og for hver runde de tog omkring pladsen, kom der kroner i kassen til Kræftens Bekæmpelse.

Rundt om på pladsen havde holdene rejst deres telte, hvor de havde fundet på forskellige aktiviteter for de mange tilskuere, der lagde vejen forbi stafetten i løbet af dagen. Ligesom flere foreninger og klubber bakkede op om arrangementet med diverse aktiviteter og optrædender dagen igennem.

Nogle af trækplastrene for stafettens mindste gæster var trækture på Ledøje-Smørum Rideskoles heste samt muligheden for at give den farlige minotauros Tordenhorn bøllebank.

Der var løbende underholdning både ude og inde med blandt andre Bech Ballet Akademi fra Skovlunde, gospelkoret Joyces, LSI Gymnastik og Ballerup Wildhorse Linedancers.

Lørdag aften blev rundet af med koncert med Marianne Mortensen og Michael Vesterskov efterfulgt af en stemningsfuld og meget rørende lysceremoni, hvor alle mindedes dem, som ikke er blandt os længere.

Redkord mange deltagere

Søndag klokken 10 sluttede stafetten, og de 423 deltagere og 50 frivillige kunne give hinanden et velfortjent klap på skulderen ovenpå et helt forrygende arrangement.

Det blev til 13.085 runder i alt – svarende til noget nær 8000 kilometer. Det endelige indsamlingsresultat ligger endnu ikke klar, men formand for stafetten Peter Theis Marcussen fortæller, at det tegner til rekord.

»Det gik helt fantastisk. Vi havde 423 deltagere i stafetten, det er 101 flere end sidste år, så det er virkelig flot,« fortæller en glad formand.

»Der var så god opbakning, vejret var fantastisk og så er der bare denne her helt unikke stemning, som kun findes ved Stafet For Livet, hvor man mødes om en alvorlig sag, men alligevel laver en festdag ud af det,« tilføjer han.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *