Kræft-stafet i Smørum får fint besøg
Jesper-Lohmann-copy.jpg
Skuespiller Jesper Lohmann er taler ved årets lysceremoni lørdag aften.

Når Stafet For Livet Egedal bliver sat i gang lørdag den 11. juni i Byparken i Smørum bliver det med deltagelse af hundredevis af mennesker, der enten selv deltager i stafetten eller bakker op med deres tilstedeværelse på anden vis.

Blandt årets gæster er igen i år Egedals borgmester Willy R. Eliasen, der gæster fighterteltet. Fighterne er stafettens æresgæster. De er personer der har eller har haft kræft, og borgmesteren selv tilhører disse fightere.

Derudover har skuespiller Jesper Lohmann også takket ja til at komme. Han skal holde talen ved den bevægende lysceremoni lørdag aften, hvor deltagerne tænder lys i lysposerne og mindes.

Stafetten får igen i år også besøg af flere lokale, som underholder på pladsen i løbet af dagen. Blandt andre Marianne Mortensen og Michael Vesterskov, som sørger for musik og sang.

En anden nyhed i år er, at der bliver oprettet en særlig løberute, for dem der har lyst til at løbe i stedet for at gå. Og så får børnene også deres eget lille løb

»Børnene indbydes til at melde sig til det gratis 24 minutters løb på en speciel bane på 360 meter, det vil foregå lørdag klokken 13.00 i nærheden af scenen. Vi håber på rigtig mange deltagere og gæster, så vi kan få en sjov og hyggelig eftermiddag sammen,« siger formand Peter Theis Marcussen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *