Lad os få den indsnævring
Debat Jeg vil gerne komme med en kommentar til Lars Hjelmqvist, som i Ballerup Bladet undrede sig over, at Ballerup Kommune vil indsnævre Vestbuen.

Jamen, det er jo nok fordi du bor på Vinterbuen, en af de små veje.
Jeg kan oplyse dig om, at os der bor på Vestbuen og som har udkørsel dertil, oplever mange farlige situationer på grund af den høje hastighed, som der er nu – og der hele tiden har været.

Du kan forøvrigt endnu engang se en smadret bil stå på Vestbuen ud for Sommerbuen. Skal der lig på bordet, inden der sker en forandring?

Det er jo da også Ballerup Kommunes plan at få den tunge trafik udenom byen.

Og som du måske ved, ligger der også en skole på Vestbuen. Så lad os få den indsnævring – jo før jo bedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *