Da BSF pigerne havde vænnet sig til det nye kamptøj og den bagende varme fik holdet mere og mere tag på kampen, hvor modstanderne til dagens kamp stillede med hele tre 3F-Liga spillere i deres angrebsformation. Det var dog ikke noget der rystede BSF forsvaret, som fint matchede modstandernes bedste spillere.
Kampen endte 2-4 til BSF og nu venter en spændende afslutning i den kommende weekend, idet BSF med en sejr på hjemmebane over Aab blot skal håbe på at Team Viborg sætter point til i deres kamp mod B93. Sker det, så er bronzemedaljerne på vej til Ballerup i landes bedste pigeungdomsrække.