Askepop kommer til Skovlunde Bypark
Atlantis-1-copy.jpg
I 2010 var det musicalen Atlantis,der var på plakaten i Skovlunde Bypark. Nu vi byteatret forsøge at gentage successen med forstillingen Askepop i år.
Musical De kreative folk i Skovlunde Byteater kaster sig ud i en storslået musical. Vil du være med?

I 2010 havde Skovlunde Byteater stor succes med musicalen Atlantis. Det var en krævende opgave, men den bløv løst – og nu har de dygtige teaterfolk fået mod på at tage endnu en musical under kærlig behandling. I år kaster de sig derfor over Torvald Lervads ’Askepop’.

Forestillingen skal være klar til publikum i juni, men inden da skal alle roller og job fordeles . Og selvom Skovlunde Byteater råder over mange talenter, er der fortsat brug for flere i alderen 18 til 30 år. Teatret holder derfor casting – og orienteringsmøde for alle interesserede på torsdag klokken 18 i Skovlunde Kulturhus.

Instruktør på forestillingen bliver, ligesom i 2010, Martin Ahlbom, som har Emma Ervø ved sin side.

Handlingen kort

Mille bor sammen med sin mor. De har ikke mange penge, men da vi befinder os i 50’erne, og efterkrigstidens hæmninger så småt er ved at blive sluppet, er der store chancer for at få sine drømme opfyldt.

Og drømme, det har Mille. Hun vil gerne være musicalstjerne i en film, og helst med tidens største filmstjerne Johnny Rocket.

Milles mor vil gøre alt for, at datteren kan få opfyldt sine drømme. Hun låner derfor 20.000 kr. af sin modbydelige og stenrige søster, så hun kan åbne milkshakebaren ’Mælkepoppen’ og skabe det økonomiske grundlag for Milles drømme.

I filmstudiet er der problemer: Filmhelten Johnny er ved at være træt af kun at spille helteroller og nu vil han kun spille med en pige, som han virkelig elsker. Instruktøren er rasende. Han har nemlig allerede købt kulisserne til Askepot fra et andet teater.

Men Johnny går sine egne veje for at finde pigen, som skal være hans Askepot og beslutter sig for at lave en audition for alle byens smukke piger.

Mælkepoppen går som en drøm, og Milles mor har næsten betalt sin gæld til søsteren. Men pludselig er Mille helt alene og mosteren og hendes datter, den forkælede Viola, har grimme planer for Milles fremtid. De vil selv overtage Mælkepoppen og Viola vil have rollen som Askepot.

Heldigvis er der himmelske kræfter som ser, at Mille har brug for hjælp, nemlig englene Puk og Pepperoni, og den uregerlige rock’n’roll fe Topper. Sammen får de i sidste øjeblik Mille tilbage på rette kurs.

Casting- og orienteringsmøde

Skovlunde Byteater råder over mange talentfulde unge skuespillere. Men der er fortsat brug for interesserede aktører i alderen 18 – 30 år. Derfor inviteres interesserede til at møde op til det casting- og orienteringsmøde, som afvikles

torsdag den 16. januar klokken 19 til cirka 21 i Skovlunde Kulturhus (indgang 2)

 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *