Majstangsfest i Skovlunde
majstangsfest_10.jpg
Omkring 450 børn og voksne var samlet til majstangsfesten i Skovlunde Bypark fredag formiddag. Foto: Flemming Schiller
tradition Børn og pædagoger genoplivede traditionen med majstangsfest i Skovlunde Bypark.

Fredag formiddag var omkring 450 børn og pædagoger fra Skovlundes børnehaver, vuggestuer, dagplejen og de nystartede BFO-børn samlet til majstangsfest i byparken. Det var et festligt syn at se alle de små, blomsterpyntede sommerbørn, der dansede rundt i det grønne.

Fotogalleri: Billeder fra majstangsfesten

Majstangens fine blomsterkrans af lilla syrener havde Klub Skovlunde sørget for, og rundt om den blev der danset og sunget fællessange, som børnene skrålede med på, det bedste de havde lært.

Nyt kulturnetværk

Majstangfesten i Skovlunde Bypark er en gammel tradition, som stoppede engang i 90’erne, fortæller Pernille Ellegaard Christensen fra Børnehuset Ellekilde. Hun har sammen med Mariann Pedersen fra BFO Rosenknoppen og Mille Borregaard fra Ellekilde Bygger genoplivet den – og med så stor succes, at de allerede nu lover, at de gør det igen til næste år.

»Dette er første arrangement, som er udsprunget af det nyligt formede Skovlunde Kulturnetværk, som er en del af kulturtjenesten. Kulturtjenesten er en indsats for at udbrede kultur til børn og unge i Ballerup Kommune,« forklarer Pernille Ellegaard Christensen, der næsten ikke kan få armene ned ovenpå den fantastiske dag i byparken.

» Dagen var præget af glæde, blomster og solskin. Årets tema var blomster og det havde alle børnehuse taget meget seriøst, og børnene overgik hinanden med deres fine blomsterhatte og blomster anretninger, som de troppede op med.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *