Så går det løs i Ragnisvænge igen
Debat Ballerup Kommune har igen et projekt på banen i Ragnisvænge, til trods for fredningen.

Kort fortalt, væk med fredningen, ind med en ny fredning, som man kan rykke rundt på som man vil. Lav en lille andedam og byg 42 boliger med indtægter på salget af grundene og efterfølgende skatter.

Med 1 ½ bil pr. husstand er der tale om 60-70 ekstra bilister på den villavej i Ballerup, som nok er en af de mest belastede, af alle småveje i kommunen.

Kommunen har været i gang med dette projekt i over et år, men vælger at give borgerne i Egebjerg 1 uges varsel til at forberede sig på et dialogmøde. Dårlig stil.

Området har en Status Quo fredning og i min ordbog betyder det ”fingrene væk”. Der er også en tinglysning som siger ”må ingensinde bebygges” og det kan jeg kun få til ”nej her må Ballerup kommune eller privat entreprenør ikke bygge”.

Til arkitekten fra Vandkunsten: Det var et fint projekt, du præsenterede. Din bemærkning om at hvis der ikke var nogen ”udvikling” så ville vi måske slet ikke have boet her i Egebjerg, har du sikkert ret i. I modsætning til før i tiden, hvor man ”udviklede” hen over både flora og fauna som det nu passede ind, er der nu heldigvis regler til, som er sat i verden for at passe på vores natur.

Til Rikke som er idédame bag projektet: Det er muligt at du synes at parcelhus villaer er ”røvkedelige” men det er nu engang det, vi og mange andre, rundt om i landet har valgt at bo i. Du fortalte, at du af Ballerup Kommune er blevet præsenteret for andre muligheder for at placere dit projekt, jeg vil opfordre dig til at kikke på dem igen. Det er nok muligt at finde et sted uden fredninger og tinglysninger.
Til Ballerup kommune: Lad nu være med at rive gamle sår op. Gå i dialog med beboerne og grundejerforeningerne i Egebjerg om hvordan området kan plejes, så mosen kan få sine beboere til at trives igen, nogle af dem er på EU’s liste over truede dyrearter, og pleje har i de sidste 23 år været en mangelvare.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *