Sejr til BSF kvinderne
Fodbold Lørdag tog BSF’s kvinder mod Sundby Boldklub i syvende runde af kvalifikationsligaen og det blev et medrivende og tæt drama, de mere end 150 tilskuere blev vidne til.

Kampens startede i højt tempo og efter blot halvandet minut burde BSF-topscorer Tanya Arngrimsen have bragt BSF foran efter en frispilning fra angrebskollegaen Agnete Nielsen, men bolden strøg tæt op af den ene opstander, men så var kampen i gang.
I det 17. minut bragte Sundby sig foran, da den tidligere BSF spiller Luna Glyager viste fine takter.

Målet satte yderlige skub i de offensive kræfter hos BSF og resultatet udeblev heller ikke. I det 39. minut bragte Busra Barut balance i regnskabet og holdene gik til pause med 1-1.

Begge hold kom ud til anden halvleg med fornyet energi, men BSF viste gode kombinationer og gæsterne blev langsomt presset tilbage på banen. I det 67. minut havde den blot 17 årige Pernille Larsen en god afslutning, men bolden endte på opstanderen og der var stadig ingen afgørelse i opgøret.

I det 72. minut var Julie Nowak så uheldig at falde forkert ned efter en duel med det resultat at hun blev kørt på skadestuen for at få undersøgt sit knæ.

Man skulle helt hen til det 97. minut før afgørelsen kom og ikke uventet var det igen Tanya Arngrimsen der satte sidste fod på bolden og dermed sikrede BSF den vigtige sejr og dermed en placering helt i toppen af kvalifikationsrækken.

Næste hjemmekamp er allerede på lørdag, hvor BSF tager imod Team Viborg klokken 15.15 i Ballerup idrætspark »Gryden«.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *