Frida Klint Sturh og Jens Bøgild måtte besejre en del udenlandske par for at nå finalen i det prestigefyldte stævne, der blev afviklet i Farum.
Det lykkedes parret at opnå en flot andenplads efter en meget tæt finalekamp, som de tabte 19-21 i tredje sæt. Resultatet betyder at Jens Bøgild rykker i eliterækken, som er Danmarks bedste ungdomsrække.
Han bliver hermed den fjerde ungdomsspiller fra Måløv Badminton Klub som bliver elitespiller i år, da hans makker Frida Klint Sturh og klubkammeraterne Jonas Rafn og Sofie K.B. Jensen rykkede op tidligere på året.