Svar til morgensvømmerne
Debat  Som formand for Kultur- og Fritidsudvalget kommer her et svar på sidste uges åbne brev fra ’morgensvømmerne’ v/Bent Lundberg.

Jeg skal for det første beklage, at morgensvømmerne igen i år får ændret deres morgenbadetimer i sommerferien. Det er ærgerligt, men skyldes simpelthen manglende økonomi. Jeg skal også beklage, at badet først åbner klokken 10-17 i ferien. Fejlen er min. Jeg var ikke opmærksom på, at vi sidste sommer ikke var enige med jer i, at flytte åbningen fra klokken 6.30 til 8. En ændring der skyldtes, at vi ønskede at tilgodese børn og børnefamilier i ferien ved at badet først lukkede klokken 15, hvilket besøgstallet viste var en rigtig beslutning.

Vi har denne gang ønsket at tilgodese børn og børnefamilier endnu mere og traf derfor beslutningen om at flytte åbningstiden til klokken 10-17 i sommerferien i år. Det skulle I selvfølgelig have været inddraget i inden beslutningen.

Jeg vil tage sagen op igen på næste udvalgsmøde i starten af juni og forelægge for udvalget, om vi kan ændre beslutningen til at åbne badet klokken 8 igen i år.
Vedrørende antal af svømmebaner til henholdsvis svømmeklubben Triton og ’morgensvømmerne’ er det en beslutning som badet selv træffer. Det gør de ud fra ønsker og ikke mindst behov. Jeg er helt tryg ved, at badet finder ud af, hvor behovet er størst og så reserverer baner ud fra det.

Jeg har jo selv, som du ved, benyttet badet en del om morgenen (dog ikke det seneste halve år) og jeg har jo kunnet konstatere, at det er meget forskelligt hvor mange morgensvømmere der kommer de enkelte dage. Ikke mindst sidste sommer var der meget få.

Med håbet om, at I fortsat vil holde jer i gang, på den ene eller anden måde i East Kilbride Badet ønsker jeg jer alle en rigtig god sommer, til trods for at I nu kan sove et par timer længere eller drikke morgenkaffe med ægtefællen derhjemme inden badeturen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *