Ballerup BK tæt på oprykning
Ballerup-BK-copy-1.jpg
En målrig kamp mellem Ballerup BK og BFA, hvor førstnævnte tog sejren med 6-4. Foto: Privatfoto
Fodbold I en forholdsvis rodet affære fra Ballerup BK’s side lykkedes det at hente de tre point alligevel, i hjemmekampen mod lokalrivalerne fra BFA.

Stik imod sædvanen var det faktisk udeholdet, der var mest på bolden, og de var bestemt ikke ufarlige frem ad banen.

Ballerup BK kom dog hurtigt på 2-0, og så blev håndbremsen trukket en anelse, hvilket var en dårlig kombination, når lidt for mange forkerte beslutninger blev tilsat.

Hjemmeholdet var dog i nogenlunde kontrol hele vejen, og hver gang Ballerupmandskabet fik sat fire-fem sammenhængende afleveringer sammen, så var der enten mål eller en stor chance.

Hele den uskønne affære endte i en 6-4 sejr til hjemmeholdet, som allerede på torsdag kan sikre sig oprykning til Serie 4. Det kræver dog både godt spil og en sejr over Måløv, samtidig med at Lundtofte sætter point til.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *