Årgangen deltog med to hold. Mens det ene hold havde det svært og desværre tabte deres kampe i puljen, så kom det andet hold hele vejen til guldfinalen efter at have vundet fem kampe i streg.
Tre hårde dage med kampe og knap så meget søvn satte dog sine spor til finalen, hvor batterierne ganske forståeligt var flade. Finalen blev tabt, men drengene var meget stolte over andenpladsen og pokalen, som nu står i BSF’s klubhus til minde om en god tur.