Sejr i topopgøret i Odense
BSF-kvinder-Næsby-BSF-TAnya-Arngrimsen-copy.jpg
BSF’s topscorer Tanya Arngrimsen stod for begge mål i lørdagens topopgør mod Næsby. Foto: Privatfoto
Fodbold Da BSF’s bedste kvindehold lørdag gæstede Næsby Stadion var der tale om et rigtigt topopgør i kvalifikationsligaen, og efter en medrivende kamp kunne BSF række hænderne i vejret i erkendelse af, at holdet havde vundet med 2-0 på to scoringer af ligaens topscorer Tanya Arngrimsen, der i weekenden scorede sit sjette mål i foråret.

BSF skulle have point, hvis man skulle holde fast i rækkens tophold og fra første fløjt blev tilskuerne vidne til et sprudlende og chanceskabende mandskab, der styrede spillet med hurtige driblinger og stor energi. Presspillet var godt og efter de første 45 minutter burde de have været foran med to-tre mål og ikke blot det ene som Tanya i det 17. minut sparkede sikkert i mål efter flot forarbejde af Josefine Krum og Busra Barut.

De sidste 45 minutter blev aldrig på samme niveau, dertil fik hjemmeholdet lagt et fysisk pres, der betød at BSF-pigerne måtte flere ture i græsset. Men holdet kæmpede godt og da Tanya Arngrimsen i det 77. minut fordoblede sin målscorer, lugter det af de meget vigtige tre point i Odense.

Kampen sluttede med en fortjent og sikker sejr – og med den er rækken igen helt åbent. Næsby topper rækken, mens BSF indtager andenpladsen, blot ét point efter fynboerne.

Nu gælder det Sundby Boldklub på lørdag og med en sejr kan BSF komme et meget vigtigt skridt nærmere målsætningen og drømmen – nemlig at spille i kvindernes superliga efter sommerferien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *