Flere DM-medaljer til Ballerup-gymnaster
gymnaster-copy.jpg
Det blev til masser af flotte placeringer for de lokale gymnaster ved sidste del af DM i rytmisk sportsgymnastik. Foto: Arkivfoto
Gymnastik Anden og sidste del af de danske mesterskaber i rytmisk sportsgymnastik fandt sted i Taastrup Idræts Center den 14. maj.

Denne gang drejede det sig om de yngste individuelle gymnaster og seniorernes disciplinfinaler i tøndebånd, bold, køller og vimpel, samt mini og senior grupper.

Med et veloplagt publikum og mange dygtige gymnaster fra nær og fjern, gjorde Ballerup GF sig godt bemærket ved flere gange at betræde sejrsskamlen.

Hos de individuelle gymnaster i minirækken blev Maria Grosser bronzevinder og Lucca Schmidt nummer ni.

Den kun 12-årige Isabella Schultz (DM sølvvinder i Juniorrækken) havde ugen forinden kvalificeret sig til seniorernes disciplinfinaler i tøndebånd, bold og køller. Isabella præsterede tre gode serier og blev henholdsvis nummer fem, seks og tre.

Seniorgymnasten Laura Smedegård havde kvalificeret sig til finalen med vimpel. Med en seks meter lang vimpel leverede Laura en meget elegant, men også dramatisk serie, der førte til en femteplads.

Ballerups Minigruppe er i alderen 10-12 år og består af Alma Sofie, Amalie, Bianca, Marie og Selma. Ved Sjællandsmesterskabet i april blev gruppen med deres boldserie sølvvindere. Siden da har gruppen formået at få større bevægelsesudslag samt sikkerhed i boldteknik, hvilket sikrede dem Danmarksmesterskabet.

Senior duo-gruppen Team Sunshine (Emilie og Sofie) og Team Alna (Alberte og Natasja) viste nogle flotte tøndebåndsserier. Disse blev belønnet med henholdsvis guld- og bronzemedaljer.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *