Baldersbos nye, lækre samlingssted
nyt_beboerhus_9.jpg
Mange dukkede op i det gode vejr for at se de nye beboerlokaler. Den store tagterrasse i midten er et oplagt samlingssted. Foto: Flemming Schiller
indvielse Det nye beboerhus for Baldersbo blev mandag i sidste uge indviet. Huset er både lækkert og stort og vil nok blive lidt af et tilløbsstykke.

For et par måneder siden blev den nye Lidl ved Malmparken Station indviet og siden har der været noget mere liv i området.

Mandag eftermiddag kom turen så til øverste etage af det nye byggeri, hvor Baldersbo har fået nye beboerlokaler. Lokalerne blev til som en del af Lidl-byggeriet og en stor del af byggeriet har Lidl stået for.

Rigtig mange lokale havde fundet vej til det nye hus, en del ganske givet beboere i de to afdelinger fem og ni, der er de kommende brugere af det flotte hus.

Galleri: Billeder fra Beboerhusets indvielse

Der var indvielsestaler fra blandt andet Baldersbos direktør Søren B. Christiansen, borgmester Jesper Würtzen og boligformand Lene Rasmussen. Alle roste de flotte lokaler og glædede sig til at skabe nogle gode og festlige rammer for beboerne i de to lokale boligafdelinger.

God udsigt

Det nye beboersamlingssted ligger på første sal med en god udsigt over lokalområdet.
En stor åben terrasse omkranses af to store sale, landskabssalen og dansesalen samt en række ’praktiske’ lokaler med køkken, toiletter og garderober. Den ene side af terrassen er hel fri for bygninger og med direkte udsigt til de grønne områder ved boligblokkene. Salene er smagfuldt indrettet med matchende møbler og farverig kunst på væggene, der understreger det hyggelige og indbydende udtryk. Desuden er der to mindre terrasser tilknyttet de to sale, så man kan sidde ude og nyde det gode vejr.

Efter indvielsestalerne gik de mange gæster nysgerrige rundt og fik en sandwich og lidt at drikke i de nye lokaler, der angiveligt allerede skulle være booket godt op til sommerens kommende fester og fejringer.

Beboere fra andre Baldersbo-afdelinger har også efterspurgt mulighed for at holde fester i de nye lokaler, men det er indtil videre kun de lokale beboere, der kan bruge dem.

En ny standard

»Vi er meget glade for, at vi har fået de her lokaler. De sætter klart en ny standard for fælleslokaler. Det meste af byggeriet er finansieret af Lidl, men vi har smidt omkring tre millioner kroner i det. Møbler, kunst og en række detaljer har vi bidraget med for at få det perfekte hus. Det synes jeg, vi har fået, og vi glæder os til at få det brugt,« siger Søren B. Christiansen, direktør i Baldersbo.

Området omkring Malmparken Station har i mange år været et lidt kedeligt og skummelt område, som ingen rigtig har gjort noget ved. Men med det nye kombinerede supermarked og beboerhus er der nu lagt op til nyt liv i kvarteret efter mange år i dvale.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *