»Jeg har fået mod på at skrive mere«
signe-damkjær-og-mette.jpg
Signe Damkjær (tv) er valgt som vinder af de fire lokalavisers novellekonkurrence. Mandag fik hun sit diplom og præmien på 5000 kroner overrakt af lokalavisernes bladchef Mette Hviid Togsverd (th). Foto: Kaj Bonne
novelle Vinderen af novellekonkurrencen, udskrevet af Ballerup Bladet, Folkebladet for Glostrup, Brøndby og Vallensbæk samt Gladsaxe Bladet og Brønshøj-Husum Avis er fundet.

Det var en glad Signe Damkjær fra Brønshøj, der i mandag fik overrakt 5000 kroner for sin novelle ’Til naboerne i nummer fem’, der kan læses her: Vindernovelle

Hun vandt novellekonkurrencen, som var udskrevet af fire lokalaviser; Ballerup Bladet, Gladsaxe Bladet, Brønshøj-Husum Avis samt Folkebladet for Glostrup, Brøndby og Vallensbæk, med sit flotte sprog og med en fængende historie.

103 noveller har været igennem redaktionerne på de fire lokalaviser, siden konkurrencen blev udskrevet i januar måned. Her har journalister og redaktører stemt om novellerne og vinderen blev altså Signe Damkjær fra Brønshøj.

»Jeg må sige, at jeg blev meget forbavset over at have vundet. Jeg synes selvfølgelig selv, min novelle var god – ellers havde jeg heller ikke sendt den ind,« fortæller den 35-årige journalist, der lige nu holder barselsorlov med sin syv måneder gamle søn.

Boede under død mand

Selv om Signe Damkjær er uddannet journalist og vant til at skrive, så er det er første gang, hun skriver skønlitterært.

Inspirationen til historien har Signe haft tæt inde på livet. Hun har selv boet under en død mand i tre måneder.

»Episoden dukker gentagne gange op i min erindring, så derfor var det nærliggende at tage udgangspunkt i den oplevelse. Jeg tænker, det er underligt, at beboerne i opgangen ikke har lagt mærke til noget. Det er i virkeligheden tankevækkende, at vi ved så lidt om hinanden,« fortæller Signe, der heller aldrig nåede at møde den mand, som boede ovenover hende.

Lokalavisens rolle

Med episoden i baghovedet er hun i dag opmærksom på, at det er vigtigt at sige noget eller være anerkendende overfor de folk, som hun bor i opgang med. Og der spiller lokalavisen også en vigtig rolle.

»Jeg kan godt bliver sur, hvis min Brønshøj-Husum Avis udebliver. For mig er det en vigtig avis i forholdt til hvad, der sker i lokalmiljøet. Det at få avisen er med til at skabe en sammenhæng og føle fællesskab med dem, man bor tæt på,« fortæller Signe, hvis interesse for at skriver kommer før journalistikken.

»Jeg har skrevet siden jeg som syvårig fik en dagbog af min mormor. Lige nu er prisen en kæmpe opmuntring til at skrive videre,« indrømmer Signe Damkjær, der drømmer om at barselsorloven giver hende mulighed for at udgive en novellesamling og at pengene kan række til at forsøde sommerferien for hendes familie.

Tak for bidrag

Fra alle fire lokalaviser skal lyde en stor tak for de 103 sjove, kreative, nærværende og uhyggelige historier, vi modtog i vores store novellekonkurrence.

Her på Ballerup Bladet fik vi 27 noveller, som på en eller anden måde handlede om lige netop vores avis. Vi synes, flere af dem var rigtig gode, og vi vil se om ikke vi kan få plads til at trykke et par af dem i avisen i løbet af sommeren. Vi tager selvfølgelig kontakt til skribenterne, inden vi bringer deres noveller.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *