BFO-pædagoger vil bidrage til den nye folkeskole
BFO-paedagog.jpg
BFO-pædagog fremhæver, at BFO-pædagogerne frem over i skoletiden kan gribe konflilkter i opløbet.
Bidrag Med skolereformen bliver skoledagen længere, men tanken er også, at dagen skal blive mere spændende og varieret bl.a. med den nye understøttende undervisning , som kræver tæt samarbejde med pædagoger på BFO'er og klubber.

»Giver I en hånd herovre? Vi skal have redskaber ud til en forhindringsbane. Godt løftet! Hvem henter hoppeborgen? De små vil også være med,« siger Martin Kastrup, der iklædt joggingtøj og sammen med syv-otte store drenge er ved at rigge an til en sjov version af et spisefrikvarter.

Han er pædagog i Klub Nord, og sammen med sine pædagogkolleger tilbyder han dagligt pædagogiske aktiviteter i det store frikvarter i samarbejde med lærerne på Højagerskolen, som ligger dør om dør med fritids- og ungdomsklubben.

»Vi leger med, men har altid et formål med og en målgruppe for aktiviteterne. Det kan være de børn, der har svært ved at komme med i fællesskabet, fordi de er stille, vilde eller skaber mange konflikter. Der er masser af fordele ved at inddrage dem i noget aktivt og sjovt sammen med andre børn, de ellers ikke ville få en god relation til,« siger Martin Kastrup, der i forvejen kender næsten alle skolens elever fra 4.- 9. klasse, fordi de kommer i klubben, når skoletiden er slut.

Samarbejdet mellem Højagerskolen og Klub Nord drejer sig om at give børnene en bedre dag henover skole- og fritidsliv og dermed et bedre barne- og ungdomsliv.

Konflikter
»For klubben har det gjort en kæmpe forskel, at vi kan løse og forebygge konflikter, der opstår i skolen, og som tidligere fyldte meget om eftermiddagen hos os. Fordi vi også er på skolen, hvor vi samarbejder med lærerne, kan vi f.eks. se, hvis der er noget, vi skal have styr på, inden vi giver bolden op for klubbens mange tilbud,« siger Martin Kastrup, der – lige som flere andre pædagoger fra Klub Nord – også står for idræt i en 6. klasse. Ifølge Martin Kastrup kan pædagoger som ham selv bl.a. bidrage til bedre relationer børnene imellem, aktiviteter med mere medinddragelse, et helhedssyn på det enkelte barn og fokus på styrker samt gøre lærerens muligheder for at undervise langt bedre.

»Hvis Peter sidder i timen og tænker over, at han blev sparket over benet i frikvarteret, så er han ked af det og ikke undervisningsparat. Det samme gælder for Marie, der måske på grund af ballade i venindegruppen er bange for, at hun skal gå alene rundt i næste frikvarter,« siger han.

Nye læringsmiljøer
»Opskriften er til 10 pølsehorn, men vi er jo 40 børn. Hvor meget mel, vand og salt skal vi mon bruge,« spørger pædagog Signe Borgstrøm en gruppe børn, der tripper for at skrive en indkøbsseddel, så de kan købe ind til at lave bagværk til deres klassekammerater.

»Vi skal have 40 pølser,« siger en pige med store øjne.

»I går så vi, hvad tingene kostede i Netto. Men hvordan finder vi ud af, hvad de nu koster,« spørger en dreng.

 

I skoletiden
Vi er ikke på BFO Grantoften, hvor Signe Borgstrøm er ansat som pædagog. Vi er i skoletiden, hvor pædagoger fra fritidsordningen arbejder et antal timer om ugen i de værkstedsfag, som et team af lærere og pædagoger på Grantofteskolen har udviklet. Hver dag mellem 10-12 skal børnene arbejde i værksteder, hvor traditionel undervisning er skiftet ud med f.eks. tal-lege, naturfaglige projekter, frilæsning eller ekspeditioner for at finde smådyr.

I projektet har børnene faglige mål at arbejde efter. De kan vælge forskellige måder at nå målene og også selv vælge egne, faglige mål.

En gruppe læser måske på græsplænen, andre øver tabeller ved at kaste bolde til hinanden. Nogle arbejder under bordtennisbordet eller klipper ud til en planche på katederet.

»De synes, det er en leg, og der er stor aktivitet hos alle,« siger Signe Borgstrøm:

»Der er værksteder på tværs af klassetrin. Børn i 1. klasse, der er dygtige til f.eks. matematik, kan have stor glæde af at arbejde sammen med børn i 2.,« fortæller hun og fortsætter:

»At bidrage til gode læringsmiljøer for alle børn bør netop være pædagogernes rolle i en fremtidig skole. På flere skoler er det kutyme at bede urolige børn om at forlade klassen. Mange steder er det en pædagog, der tager sig af de børn, så læreren kan fortsætte undervisningen.«

»Men de børn har jo også i høj grad brug for at lære noget. Vi må lave en skole, som alle kan deltage i både de fagligt svage og stærke. Og som pædagog gider jeg ikke være den, der slukker brande, selvom vi er gode til det. Jeg vil sammen med mine dygtige lærerkolleger skabe rammer, der gør, at alle trives, udvikler sig og lærer noget,« siger Signe Borgstrøm.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *