Stort triatlon i Ballerup grundlovsdag
Triatlon Svømmeklubben Triton, cykelklubben DCR Ballerup og Ballerup Atletik Klub afholder i samarbejde med Team Ballerup for fjerde gang Tri Event i Ballerup Idrætsby på grundlovsdag, søndag den 5. juni.

Tri Event er et løb, hvor alle kan deltage og konkurrere med andre, sig selv eller blot nyde turen i eget tempo – sammen med familien, kollegaer og træningskammerater.
I forhold til sidste års tilmeldinger ser det ud til, at der er lidt mere rift om en plads i det der er lidt flere tilmeldinger her omkring tre uger før start. Der er plads til 350 deltagere og sidste tilmeldingsfrist er den 25. maj.

Det er muligt at tilmelde børn i aldersgruppen 9-14 år, og som noget nyt i år, kan man også stille op i en stafet og gennemføre den disciplin i triatlon, som man er stærkest i.

Tri Event den 5. juni starter med en svømmetur (200/400 m) i East Kilbride Badet. Herefter skiftes der til cyklen i skiftezonen på p-pladsen foran svømmehallen. Cyklingen (18/36 km) sker på trafiksikre ruter i området og retur til Ballerup Idrætsby. Cykelturen afløses af en rask løbetur (4/8 km) gennem Magleparken, Ballerup Boulevard og retur til målområdet.

Tilmelding til TRI-event kan ske via hjemmesiden www.triatlonballerup.dk, hvor man også kan se ruter, regler med mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *