Vejsikkerhed for millioner
Vestbuen-3.jpg
Det skal være sikrere at færdes på især Vestbuen. Derfor har politikerne sat to millioner kroner af til forbedring af trafiksikkerheden. Foto: Arkivfoto
Trafik Farten skal ned og sikkerheden skal forbedres på Syd- og Vestbuen.

Der køres for stærkt og samtidig er der dårlige oversigtsforhold for folk, der kommer ud fra sidevejene til Syd- og Vestbuen. Det vil kommunalbestyrelsen nu gøre noget ved, og har derfor afsat to millioner kroner til en række forskellige tiltag, der skal gøre det mere sikkert at færdes på Vestbuen og Sydbuen.

Beslutningen kommer blandt andet på baggrund af hastighedplanen, hvor borgerne i området har gjort opmærksom på, at der er dårlig oversigt ved udkørsel til Vestbuen samt at der køres rigtig hurtigt – og at den kombination skaber meget farlige situationer.

Trafikmængden er ifølge de kommunale tal faldet markant på Sydbuen og Vestbuen, siden den nye Frederikssundsmotorvej er taget i brug.

Bedre sikkerhed

Hastigheden på Sydbuen er faldet, siden der blev lavet indsnævringer i 2013. Mens hastigheden er uforandret eller endda stigende på Vestbuen, blandt andet fordi der er færre biler.

På den baggrund mener kommunen, at man godt kan indsnævre vejen uden at hæmme fremkommeligheden. Området omkring tunnellen under Sydbuen og ved busstoppesteder kan opleves utrygt særligt i de mørke timer, viser svarene fra beboerne. Derfor vil kommunen reducere kørebanearealet for at undgå overhalinger og få hastigheden ned.

En smallere vej skal også nedsætte risikoen for sammenstød ved udkørsel fra Buekvarteret til Vestbuen, fordi hastigheden kommer ned og udsynet bliver bedre.

De to millioner kroner, som politikerne nu har afsat, skal bruges til afmærkning af det reducerede kørebaneareal samt udvidelse af cykelstierne. Desuden skal der afmærkes til langtidsparkering.

Der er også åbnet mulighed for, at man kan stille hastighedsmålere på Vestbuen og en ny overgang på Sydbuen ved Hede-Magleparken og busholdepladser. Dertil kommer en række mindre forbedringer ved Magleparken.

Projekterne forventes sat i gang efter sommerferien.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *