I dag er Store Hyledag
Sirene-COLOURBOX9941005.jpg
Ingen grund til panik, når sirener hyler i dag klokken 12 - det er blot den årlige 'Store Hyledag', hvor varslingssignalet testes. Foto: Colourbox
Test I dag klokken 12 tester politiet og Beredskabsstyrelsen det landsdækkende sirenevarslingssystem. Så ingen panik, når sirenerne lyder - det er bare en prøve.

Når sirenerne hyler over hele landet i dag klokken 12, er der ikke fare på færde. De hyler for at afprøve varslingssystemet og for at sikre, at danskerne kender betydningen, hvis behovet opstår ved en alvorlig ulykke eller katastrofe.

Under testen vil der lyde tre signaler. Først selve varslingssignalet, der består af en tone, som stiger hurtigt og falder langsomt. Tonen lyder fire gange, og signalet varer i alt 45 sekunder. Efter cirka tre minutter gentages varslingssignalet og efter yderligere tre minutter afgives et afvarslingssignal, som betyder, at faren er drevet over. Afvarslingssignalet består af én lang ensartet tone, som varer 45 sekunder

I år er det for første gang ikke kun sirenerne, der hyler på Store Hyledag. Den nye app ’Mobilvarsling’, der viderebringer advarsler fra myndighederne på mobiltelefonen ved større ulykker og katastrofer, testes nemlig sammen med sirenerne.

Har man hentet app’en, bør man derfor være forberedt på, at den giver lyd fra sig i dag klokken 12, medmindre lyden er slået fra i app’en eller på telefonen, oplyser Beredskabsstyrelsen

Hvis det var alvor

Hvis varslingssignalet lyder for alvor en dag (altså alle andre tidspunkter end i dag mellem klokken 12.00 og 12.10) er det vigtigt at vide, hvordan man skal reagere:

  • Gå inden døre, lukke døre og vinduer og slukke ventilationsanlæg
  • Søge information hos DR eller TV2

Man skal ikke ringe til alarmnummeret 112 eller kontakte myndighederne på anden vis, fordi sirenerne hyler, oplyser Beredskabsstyrelsen.

Man kan læse mere her: Varsling i Danmark


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *