Martin er blevet International Mester
skak-Martin-Haubro-copy.jpg
Martin Haubro fik remis mod stormester Henrik Danielsen. Foto: Privatfoto
Skak 21-årige Martin Haubro fra BMS Skak opnår nu titlen ’International Mester’ i skak, som verdensskakforbundet FIDE vil tildele unge Haubro.

Titlen blev opnået efter Martin Haubros resultat i BMS Skaks internationale turnering ’Copenhagen Chess Challenge’, som blev spillet i Ballerup i sidste uge med cirka 60 deltager fra 12 nationer og med syv stormestre i toppen af feltet.

Titlen International Mester, i daglig tale IM, er den fineste titel under stormestertitlen, som kun en god håndfuld danskere har opnået i tidens løb, og Martin Haubro har med sine resultater det sidste års tid kvalificeret sig til IM-titlen, som opnås ved en kombination af ratingfremgang og gode resultater i internationale turneringer.

Martin Haubro kunne sikre sig titlen med en remis i sidste runde af BMS Skaks turnering, og her mødte Martin klubkammeraten stormester Henrik Danielsen, som afslog Martins remistilbud, men senere stod så dårligt at han valgte at tage remis alligevel.

Selve turneringen blev vundet i meget sikker stil af den kreative og fightende svenske stormester Jonny Hector, som i slutstillingen havde et helt points forspring til de nærmeste konkurrenter med scoren 7½ af 9. På en delt andenplads med 6½ endte fire spillere, herunder den nykårede danske mester Mads Andersen, som Martin Haubro spillede remis med. Martin Haubro scorede 6 point.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *