S-busser til Sydbuen igen
Debat I Ballerup Bladet undrer en læser sig over, at busserne 400S og 500S ikke længere stopper på Sydbuen.

Det er korrekt, at stoppestedet for de to ruter i en periode har været nedlagt. Under arbejdet med udvidelse af Motorring 4 kørte busserne ad bagvejen via Risby, hvorfor linje 500S midlertidigt var flyttet til krydset ved Hold-An Vej.

Med Motorring 4 nu udvidet til tre spor i hver retning, har både 400S og 500S igen fået stoppested ved Sydbuen.

Samtidig har man færdiggjort trafiksikringen af Sydbuen med indsnævring til én bane og helleanlæg i midten, så det samtidig er sikrere for beboerne i Hede-Magleparken at krydse vejen for at komme til stoppestedet og til Hedegårdens Bypark.

Både linje 400S og 500S standser desuden ved Hedegårdscentret og sammen med linje 156 og 400, som kører gennem Magleparken, er boligområdet godt busbetjent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *