Medaljeregn over Kofukan
karate-1.jpg
Karatekæmperne fra Ballerup fik masser af medaljer. Foto: Privatfoto
Karate  Kofukan Karate i Ballerup havde sendt en delegation på 46 mennesker af sted til den årlige Kofukan World Cup den 22.-25. april i Bulgarien.

Allerede på førstedagen hentede klubbens junior- og seniorkæmpere syv medaljer, to af guld og fem af bronze.

Guldet gik til Tina -61 kg senior og holdkumite mænd. Bronzemedaljerne gik til holdkumite kvinder, Nikoline junior + 59 kg, Sebastian junior -68 kg, Mathias J. senior -67 kg og Veronika -61 kg. senior.

Om søndagen blev de unge under 13 års tur til at dyste i både kumite og kata. Da dagen var omme havde klubbens unge været på podiet hele 17 gange. Syv gange blev det til guld og gik til Silas, kata under 10 år, Mangus kata 13 år, Andreas kumite 10-11 år, Amalie kumite 12-13 år, Emil kumite 12-13 år, to sølvmedaljer gik til Rebecca kata 11-12 år og Sara kata kadet.

De ni bronzemedaljer blev vundet i Mix team kata, Emilia kata under 10 år, Amalie kata 13 år, Nicolai kata 13 år, Emil kata drenge 13 år, Frederikke kata kadet, Klara kumite 10-11 år og Rebecca kumite 10-11 år.

Klubben er meget tilfreds med resultatet, der endte med at klubben var den meste vindende nation ved stævnet. I starten af april deltog klubben ved de danske mesterskaber og der blev det til otte medaljer, hvoraf to var af guld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *